ANF's Historie
ANF er, såvidt vides, den eneste konstruktion af sin art i Danmark. Ingen andre steder i landet findes et tilsvarende "setup". For at forstå hvorfor ANF blev etableret, skal vi tilbage til først i 1990'erne.
Havneområderne (hermed menes broer, flydebroer, boldværk, kraner o.l., visse bygninger samt visse omkringliggende arealer til primært vinteropbevaring af bådene på land) var overvejende ejet af Aalborg Havn (AH). Dette gjalt for Skudehavnen, Vestre Baadehavn samt Nordre Baadehavn (Nørresundby Lystbådehavn). Derimod ejede Aalborg Kommune (AK) Marina Fjordpark, som for kommunale midler var blevet anlagt først i 1980'erne. Det skal her lige tilføjes, at AH, som i dag er et aktieselskab, dengang var et kommunalt selskab, så hvem der reelt ejede hvad, kan vel egentlig diskuteres!
Disse havneområder var dengang, som i dag, blandt andet hjemsted for de hæderkronede sejlklubber Aalborg Sejlklub (Marina Fjordpark), Vestre Baadelaug (Skudehavnen og Vestre Baadehavn), Sejlklubben Limfjorden (Vestre Baadehavn) samt Nørresundby Sejlklub (Nordre Baadehavn). Fiskerklyngen, som i dag er fuldgyldigt medlem af ANF, var ikke mellem initiativklubberne, men kom først med senere.
Klubberne indbetalte hver især leje/vedligeholdelsesafgift til Aalborg Havn, såkaldt blokleje. Aalborg Kommune havde bedt Aalborg Havn om at administrere dette såvel som at forestå vedligeholdelse og nødvendig udbygning af alle de omtalte havnearealer. Filosofien var jo den enkle, at de midler, som klubberne betalte, skulle komme retur i form at arbejde/materialer via Aalborg Havn.
Sejlklubberne i Aalborg Kommune har i dag generelt et godt og konstruktivt samarbejde, hvilket vel ikke mindst skyldes etableringen af ANF. Men dengang, først i 90'erne, var sagen en ganske anden! I hvert fald siges det, at man brugte mere tid på at skændes end på at samarbejde. Den fælles "modpart" var jo Aalborg Havn, som man notorisk mente ikke leverede arbejde for de midler, som man indbetalte hertil (det kunne man da enes om!). Klubberne var ikke ret gode til at enes om, hvilke arbejder i hvilke havne der trængte mest, og Aalborg Havn var herudover ikke ret gode til at dokumentere, hvad de indbetalte midler blev brugt til. Desuagtet påtod Aalborg Havn notorisk, at hele konstruktionen var en stor underskudsforretning for dem, så årlige stigninger i bloklejen på 2-cifrede procenter var normen.
Situationen var med andre ord ret uholdbar, så der var brug for nogle gode folk, som kunne finde på en mere smidig løsning.
Gammelt nag blev lagt på hylden og de 4 sejlklubber gik sammen om et fælles oplæg, som blev præsenteret til Aalborg Kommune og Aalborg Havn. Hovedideen var ret enkel. Man ville selv overtage opkrævning af blokleje og selv forestå vedligeholdelse og udbygning af havneområderne. Meget enkelt egentlig, men vist aldrig set før for kommunalt ejede havnearealer. Ordet outsourcing var vist ikke opfundet den gang!
Mange møder fandt sted, og mange ophedede diskussioner blev ført, men endelig blev man enige, og i 1992, med virkning fra 1. januar samme år, blev den 20-årige brugsaftale underskrevet, en aftale, hvor klubberne forpligtede sig til at kunne "tilbagelevere" havnearealerne i mindst samme stand ved aftalens udløb den 31. december 2011. Underskriverne var AH, AK og formændene for de 4 sejlklubber. Denne aftale er ultimo 2011erstattet af en ny med ikrafttræden 1. januar 2012 og gældende for 30 år. Aftalen kan ses her.
Aftalen indeholdt/indeholder naturligvis en mængde detaljer, men hovedessensen er de førnævnte: klubberne ordner selv grejerne. Som læserne sikkert kan forestiller sig, havde der inden underskrivelsen været afholdt generalforsamlinger i de 4 medlemsklubber, hvor ind imellem ophedede diskussioner havde fundet sted. Men vedtaget blev det - af alle 4 klubber.
Straks fra starten vedtoges det at ansætte en "administrator" i det nyetablerede ANF, som skulle styre, lede, rapportere og, ja, administrere aftalen. Valget faldt på Vestre Baadelaugs daværende formand Keld Kristensen, som med hjemmekontor styrede slagets gang, til han den 30. juni 2009 gik på pension og overlod jobbet til den nuværende administration. Se siden Administration og Bestyrelse.
Siden etableringen er der naturligvis "løbet en del vand i åen". Af de vigtigste kan nævnes:
1998 ANF overtager via en specialaftale vedligeholdelsen af Fiskerklyngens arealer fra Aalborg Havn
1999 Aalborg Havn sælger havnearealerne Skudehavnen, Vestre Baadehavn og Nordre Baadehavn til Aalborg Kommune. AK fremstår herefter som eneejer af alle de af brugsaftalen omhandlede arealer.
2001 Fiskerklyngen får observatørstatus i bestyrelsen - uden stemmeret.
2005 Fiskerklyngen optages som fuldgyldigt medlem
Over alle årene, første gang allerede i 1993, er der udfærdiget forskellige tillæg med ændringer til den oprindelige brugsaftale, som oftest foranlediget af ønsker fra Aalborg Kommune. Disse tillæg omhandler alt fra ændringer af betingelser omkring slæbestedet i Marina Fjordparken til inddragelse af en slingers ved roklubberne til midlertidig inddragelse af et areal i Skudehavnen grundet mulig linieføring til 3. Limfjordforbindelse til mange andre "småting", men grundlæggende er hovedkonditionerne fra den oprindelige aftale uændret. På godt nordjysk kan man vel godt sige, at "det var vist ikke så skidt endda med den aftale"!
2012 Ny brugsaftale træder i kraft. Erstatter tidligere aftale med diverse tillæg og modifikationer. Gælder til ultimo 2041.